Pas på din hud i graviditeten

Når man er gravid, er kroppen på hårdt arbejde konstant for at lave et lille fantastisk menneske. Den gennemgår store forandringerne og hormonerne køre på fulde drøn. Derfor er det ekstra vigtigt, at tage højde for disse ting og tilpasse din hudplejerutine til gravide. 

Der er flere ting du med fordel kan gøre hver dag, for at din hud bliver passet bedst muligt på i graviditeten:

Solcreme. Solcreme er alfa omega som gravid. Den gravide hud har nemlig større tendens til at udvikle pigmenteringer - altså mørke plamager, særligt i pandeområdet, som aldrig går væk igen. Derfor er solcreme vigtigt at bruge hver gang du går udenfor, fra den dag du finder ud af du er gravid og helt ind til fødsel. Jeg har selv været stor tilhænger af Make up Setting spray fra Coola med solfaktor 30. Det er en super let solcreme på spray, der er let at anvende efter din hudplejerutine samt i løbet af dagen. Du kan nemt have den med i tasken og friske op i løbet af dagen ovenpå din make-up!

Jern. Af kosttilskud er der flere ting du gavnligt kan indtage under din graviditet. Et af dem er jern. Jern vil du blive anbefalet af læger at tage, og under min graviditet hjalp det utrolig meget på den unægtelige træthed man oplever som gravid. Jeg tog selv Organisk jern fra Nani der er lavet på blade fra kålplanten Brassica juncea. Et meget naturligt kosttilskud, der desuden ikke virker ligeså forstoppende som andre jerntilskud. Som gravid anbefales det at tage 2-4 kapsler om dagen fra 10. graviditetsuge. Tag gerne dit jerntilskud sammen med et glas appelsinjuice da C vitamin og jern fremmer optagelsen af hinanden, så du får det ultimative ud af begge vitaminer og mineraler. Du skal undgå at drikke mælk til din jern-tablet af den modvirker optagelsen af både jern og kalken fra mælken i kroppen
Pro tip: Bliver din urin meget 'neon gult' når du spiser dit jerntilskud? Så er det bare fordi din krop får rigeligt, og 'skyller resterne ud'. Du kan derfor eventuelt tage en tablet mindre end du plejer. Dog anbefales det altid at tage 2 stks, hvis du ikke tager andre tilskud. 

Vand, vand og atter vand. Som gravid kan du næsten ikke få nok væske. Din hud tørre ud og kroppen bruger ekstra meget væske på at lave dit lille menneske. Derfor gælder det om altid at drikke rigeligt med vand! Også for at undgå hovedpine. 

Fugtplejende og rensende ansigtspleje. Ligesom du fugter din hud indefra når du drikker væske, skal huden også fugtes ekstra meget udefra for at beskytte den og opnå den perfekte fugtbalance. Derfor er det en fordel at bruge en ekstra fed creme, eller fugtgivende mist i løbet af dagen, så du holder huden velfugtet. Herudover er det også en god ide at sætte ekstra meget ind på rens, da huden ofte vil slå ud og lave hormonelle bumser, som du kan komme af med gennem en rensende ansigtsmaske som miracle mask fra Amazing space og en god renserutine. Det kunne eksempelvis være en daglig dobbelt afrensning med en god renseolie fra Sardkopenhagen efterfulgt af en fugtende rensemælk fra amazing space.

Fugtplejende og væskedræende kropsprodukter. Ligesom ansigtet har behov for mere fugt, har kroppen det også. Sørg derfor at have en god bodylotion du kan bruge efter bad. Du kan også opleve at have mange væskeophobninger - såkaldte ødemer i kroppen, og til det, kan du bruge en væskedræende kropsmaske med Spirulina på de udsatte steder. Du kan også med fordel lave væskedrænende Gua Sha massage, for at komme ødemerne til livs. 

Olie til maven. Maven er alligevel den del af kroppen der er mest udsat under graviditeten. Huden skal strække sig rigtig meget, og det kan koste en del strækmærker, hvis ikke vi sørger for at pleje huden på maven optimalt. Jeg har brugt Pretty and pregnant oil under hele graviditeten, og det har gjort jeg ikke har et eneste strækmærke (ja tak!) Faktisk brugte jeg olien både på mave, bryster, baller og inderlår fordi det var de områder jeg voksede mest på. Efter fødsel brugte jeg stadig olien på samme områder, da den styrker huden og dermed hjælper den til at trække sig sammen igen. 

Jeg håber du kan bruge nogle af disse tips til din egen hud under graviditeten. Disse produkter og fokusområder er i hvert fald dét der har haft størst betydning under min graviditet, og derfor har mine største anbefalinger. 

 

Jeg ønsker dig en dejlig graviditet. 

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort