S.O.S pleje til din babys numse

En rød numse klør og gør ondt, og desværre er det noget langt de fleste børn oplever i perioder (inklusiv min egen!). Det kommer især hvis baby får dirre, meget tør hud eller eksem. 

Her giver jeg dig nogle gode råd til hvordan man undgår en rød numse, og hvad du kan gøre når uheldet alligevel måtte ske. 

Ble, urin og afføring

Når baby går med ble kan det ikke undgåes at huden kommer i kontakt med urin og afføring, som indeholder stoffer der danner ammoniak og virker som syre på barnets hud. Desuden indeholder engangsbleer også stoffer der kan irritere huden. Svamp, trøske, eksem og tænder i frembrug kan også give rød numse.

Derfor er det vigtigt at skifte bleen meget ofte, så baby ikke har en våd ble på længere tid af gangen. Vask numsen med bomuldsvat og vand - det er mest skånsomt for huden. 

 

Masser af luft

Er der afføring der sidder fast på huden, kan du bruge lidt olie til at opløse dette.  Det er også vigtigt at numsen er helt tør, inden den nye ble lukkes til igen - en god tommelfingerregel er at måsen skal luftes i 5 minutter ved hvert bleskift i dagtimerne. brug tiden på at have god kontakt med baby, og eventuelt lav lidt babymassage 

 

Vådservietter

Vådservietter er gode til at have med på farten, eller at bruge steder hvor der ikke er så nem adgang til vand. Sørg for at bruge nogle gode servietter, da produktet i servietterne bliver på huden helt indtil du får mulighed for at vaske numsen ren igen. 

 

Når baby kun har tisset

Du kan også overgøre renligheden ved at vaske numsen for meget. Vand har en anden PH-værdi end huden og derfor skal man også være varsom med for meget pleje med vand. Så har baby kun tisset kan det være en fordel blot at tørre numsen med en stofble, da formeget vask og gnub kan irritere huden

 

Creme og salver

en god creme til numsen er et absolut must for at holde måsen fri for rødmen. Ha altid en creme med der indholder gode hudforbedrende ingredienser. Jeg har altid være glad for den fra amazing space da alle ingredienserne heri er nogle jeg virkelig tror på er det bedste for min babys hud. 

 

Vælg den rette ble

  • en ble skal helst være svanemærket, så er du sikker på at den ikke indeholder alle mulige unødvendige og eventuelle allergifremkaldende stoffer
  • vælg en model der slutter tæt om barnets mave - en god tommelfingerregel er at du skal kunne have to fingre langs kanten, dér hvor du lukker bleen, så sidder den hverken for stramt eller for løst. Den bedste ble for min baby (der var født lidt for tidligt og dermed lidt for lille), var libro de mindste. da hun blev ældre (ca 3 uger gammel) skiftede vi til Sallings egne, da de passede hende bedre fra denne alder
  • bleen skal give god bevægelsesfrihed. en god måde for at se om din baby kan lide at have bleen på eller ej, er at se hvordan han/hun bevæger sig uden bleen og derefter med bleen, er bevægelserne ens, går vi ud fra at den ikke irritere, mens er bevægelserne forskellige tyder det på, at der er noget der irritere den lille og I skal overveje en anden model eller størrelse 

 

Det sidste jeg lige vil gøre opmærksom på er at din baby må ikke have rød numse i mere end et par dage, bliver det alligevel værre og værre skal i nok en tur forbi lægen.

 

Kærligste,
Anne-Mette

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort