Trustpilot

10 livsråd fra mig til dig

Jo ældre man bliver og jo mere du udsætter dig selv for, jo bedre bliver du til at forstå og acceptere livets op og nedgange og bevare det gode humør på turen. 

Jeg har samlet 10 råd, som jeg selv følger og husker mig selv på i dagligdagen, for at være mere afbalanceret og et gladere jeg. 

1. Mit første råd, er at du ikke skal bruge alle de råd du får. Det gælder også her. Brug dem du føler er rigtige for dig, og smid resten i skraldespanden. Det er dit liv, og du skal gøre og bruge hvad der føles rigtig og passer til dig. 

2. Tilgiv både dig selv og andre. Både dem du elsker som kommer til at gøre dig ondt, og dem du synes er nogle idioter i supermarkedet. Forstå at alle begår fejl, og alle gør ting som ikke er i orden. Sådan er det at være menneske. Vi er alle nogle gange nogle idioter nogle gangen.

3. Gør ting som gør dig glad. Brug hellere tid på at strik en trøje, end at tørre fodlister af en tirsdag aften, eller brug lørdag formiddag på at være sammen med dine kære til et stykke hjemmebragt (ikke bagt!) kage, hvis du elsker at være sammen med dine bedste mennesker en time ekstra i stedet for at stå i køkkenet og bage kage, som alligevel måske ikke smager synderligt godt, fordi det ikke er dét der gør dig glad. Prioriter det der tanker din energi op, i stedet for det der opbruger din energi. 

4. Ligesom du skal huske at tilgive, skal du huske at alle kæmper hver deres kamp i deres liv. Ikke alle kampe kan du forstå eller sætte dig ind i, men et hvert menneske har nogle kampe der fylder uendeligt meget, og gør at de kan have det svært. Vær åben og hav overskud til at tage mennesker som de er, for du kender ikke hele deres historie og eller de følelser de bære rundt på.

5. Sig nej til alt det du ikke synes giver dig en værdi i livet. Det er ok at sige nej til et socialt arrangement, hvis du har brug for at lade op i din ensomhed. Noglegange kan det være forbundet med ubehag at sige nej, fordi man føler andre folk ikke kan forstå det og måske fejltolker dit nej, men så må du være god til at forklare hvorfor du gør som du gør. For kan folk forstå dét, vil ingen føle sig trådt på. 

6. Få gang i dine endorfiner. Endorfiner er vores lykkehormon, og hvorfor ikke give fuld skrald på at få gang i dem? Endorfiner frigives når du gør noget der gør dig glad, eller under motion. Find en motionsform du holder af, og kroppen vil automatisk producere lykkehormoner til dig - ret sejt ikke?

7. Find din egen unikke hobby. En hvor du føler dig godt tilpas, noget der giver dig energi, lader dig op og udvider din horisont. Det kan være du finder én ting du bruger alt din tid på, eller måske kan du lide at eksperimentere mellem forskellige ting. At have en ting der er dit eget, betyder mere for din person en du lige går og regner med

8. Vis hensyn og træk vejret ned i maven en ekstra gang. Det går kun udover dig selv, hvis du lader dig irritere af personer du møder i dagligdagen. Så hver gang du føler dig irriteret over noget du ikke kan ændre på, så træk vejret ned i maven og sig 'pyt'. Der er ingen grund til at tiltrække dårligt humør. 

9. Find dine forbrugs-holdninger og hold fast i dem! Når du køber ting, tager du et politisk valg, der skubber markedet i en usynlig men bestemt retning. Du skal være klartseende omkring dine indkøb, for hvem betaler prisen, når mælken koster 5 kroner. 

10. Lev dit eget liv. Lad dig inspireres af andres, men ikke dikteres! Der er stor forskel. Det er dejligt at følge folk på instagram, fordi det kan inspirere os til at prøve ting vi ikke selv havde overvejet. Men sørg for at det ikke bliver for meget, og du kommer til at lade dig diktere af hvad andre gør. husk på at det kun er et øjebliksbillede. Det er altså ikke et liv eller en komplet livsstil du set, men et øjebliksbillede af noget interessant. Alle har deres eget regnvejr de kigger på engang imellem - også dem der ikke viser det udadtil. 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort