Trustpilot

Babymassage - guide

BABYMASSAGE-GUIDE

At give massage er en beroligende oplevelse for både dig og baby. Du skal holde massagen meget blid, og kun udføre bløde strøg da baby er meget følsom overfor massage. Hvis baby ikke bryder sig om det, så stop, og prøv evt. på et senere tidspunkt, når humøret er til det. Husk på, at det ikke skal være en lang session, men blot et par minutter. Skab en hyggelig atmosfære og en behagelig rumtemperatur der er lidt lunere end sædvanligt. Forbered en god olie, gerne økologisk i kvalitet og sørg for at olien har en behagelig temperatur ved at varme den op mellem dine hænder. Stryg din baby med rigelig olie på hele kroppen, og pak det ind i et blødt og lunt håndklæde (gerne varmet på radiatoren eller i tørre­tumbleren). Håndklædet kan dække de områder på kroppen, som ikke masseres, så baby ikke bliver kold. Masser herefter med opadgående tag i cirkulerende bevægelser og ganske roligt tempo og masser altid i retning imod hjertet. Anvend en­ten tommelfingeren til strygningstagene eller pege- og langefinge­ren, der støtter hinanden.

 

Babymassage - guide

Start massagen med at lægge baby på ryggen og masser forsiden.

FØDDER

Masser med blide berøringer i roligt, men fast tempo på oversi­den af foden og herefter i fod­svangen. Afslutningsvis nulres tæerne blidt imellem pege-og
tommelfingeren. Begge fødder masseres samtidigt.

 

UNDERBEN, KNÆ & LÅR

Masser igen med blide berøringer i roligt, men fast tempo på babys underben og omkring knæene. Lav blide tryk med hånden sluttet omkring ankler og derefter knæ, hvilket hjælper baby til at føle og definere sin egen krop. Masser dernæst med blide berøringer i roligt, men fast tempo på forside­og ydersiden af lårene.

 

MAVE
Masser med blide berøringer i roligt, men fast tempo på babys mave i cirkulerende bevægelser. Masser ALTID med urets retning for at hjælpe fordøjelsen.

 

ARME & HÆNDER
Masser med blide berøringer i roligt, men fast tempo på over­og underarme samt inde i håndfladen.

 

MASSAGE PÅ DET TREDJE ØJE
I panden mellem øjnene sidder et punkt, der kaldes "det tredje øje". Masseres dette punkt med cirkulerende, blide bevægelser, vil baby vinde ro i hele kroppen.

 

Baby vendes nu om på maven, og bagsiden masseres. 

 

RYG
Masser med blide berøringer i roligt, men fast tempo på babys ryg med hele håndfladen fra lænd til skuldre.

BEN
Masser med blide berøringer i et roligt men fast tempo på bagsi­den af babys lår, lægge og baller.

 

SØRG ALTID FOR 

  • Roligt tempo og blide strøg. 
  • Brug altid kun få minutter de første gange, og accepter, at du nok ikke altid kan gennemføre massage på hele babys krop i en omgang. 
  • Selv når baby har vænnet sig til massagen, bør der højest benyttes et halvt minut på hver krops­del og max 5 minutter på hele kroppen.
  • Spil meditationsmusik som beroligende stimulans for baby

 

God fornøjelse

 

Kærligste,
Anne-Mette 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort