Trustpilot

Mine go-to produkter under graviditeten

I dette indlæg vil jeg give dig lidt inspiration til selvforkælelse og produkter, som jeg kan anbefale dig som er gravid. Alle anbefalingerne er lavet ud fra hvad jeg selv brugte og gjorde under min graviditet som jeg synes var godt for krop og sind. Jeg håber derfor du også kan få glæde af det. 

 

Mine bedste skønhedsritualer under graviditet

Jeg var enorm glad for at gå til graviditetssvømning en gang ugenligt under min graviditet. Vandet føles så behageligt for mine sanser og vægtløsheden som et stort kram med dets tryk mod huden, der virkelig aflastede mine muskler, led og knogler. Jeg elskede personligt at være gravid, og når jeg husker tilbage på det, følte jeg ikke, at jeg var besværet af den øget vægt - før 3 uger inden fødsel. Det var jeg jo selvfølgligt for man rander jo rundt med en badebold på maven, men det var virkelig så lykkelig en omstændighed for mig, at jeg så alt med positivt sind. 

Udover en tur i vandet, var tørbørstning noget jeg var glad for under graviditeten. Det er den skønneste form for stimulering af huden og systemet, og du for virkelig mærket din krop igennem, hvilket er rart når den gennemgår så mange forandringer. Jeg synes det er vigtigt at vælge produkter med omhu, og synes tørbørstning var en god måde at skåne min hud fra alt for mange produkter dagligt (jeg er jo lidt af en skønheds-freak når det kommer til produkter og elsker at smøre mig ind i alt muligt forskelligt) men under graviditeten synes jeg det var rart ikke at bruge for mange produkter hele tiden. 

Tørbørster man dagligt vil døde, tørre hudceller fjernes og dermed minimeres behovet for creme, da cremen bedre trænger ind i huden.  

 

Ultimative gravidprodukt?

“Tørbørsten Buff til kroppen og Calm balm til maven, brystvorter, baller osv. Jeg brugte balmen i mellemkøddet i tiden op til fødsel for at blødgøre huden mest muligt.“ 

De bedste graviditetsprodukter for mig

 

For at undgå tilstoppede porer brugte jeg flittigt Miracle Mask med glykolsyre, som både forebygger urenheder og pigmentforandringer som man virkelig skal være opmærksom på i graviditeten. Derudover var et uundværligt ansigtes-plejeprodukt for mig Bio-Lightning Serum igen til at holde hyperpigmentering nede. Det indeholder naturlig Kojic acid fra japansk risvin, der lysner mørke skjolder, der let opstår under graviditeten af hormonelle årsager.

Derudover var Pretty & Pregnant Oil til kroppen en tro følgesvend dagligt efter bad og inden jeg gik i seng om aften. Olien virker vævsstyrkende og elasticitetsøgende koncentrat, der påføres mave, lænd og bryst. Den er god at bruge dagligt allerede fra uge 12 eller før maven vokser og huden belastes. Produktet giver en følelse af velvære med skøn afstressende aromaterapi af sandeltræ, mandarin og hybenkerne. 

 

 

Kærligste, 
Anne-Mette

 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort