Trustpilot

Det prøver din hud at fortælle dig - 5 hudproblemer (og løsninger dertil)

Hos La Lume har vi en holistisk tilgang til hudpleje. Derfor kigger vi meget på hvilke og hvor der er reaktioner i ansigtshuden lige nu. Herudfra kan vi nemlig konstatere årsagerne til hudproblemerne, og skabe den bedste plan for at komme problemerne til livs. 

Øjne
Det du oplever: Poser, mørke rande, hævede øjne og øjenlåg.
Årsag: Stress, dehydrering, madintolerance, overbelastede nyrer typisk på grund af stress og mangel på vand.

Løsning:

  • Start morgenen med et glas vand med saft fra en kvart citron og en kvart teskefuld havsalt af god kvalitet. Den blanding styrker dine binyrer og hjælper dine stresshormoner med at komme i balance.
  • Afstres dit sind med meditationsøvelser eller blid yoga.
  • Drik rigeligt, både i form af vand og grøn te. Te er vanddrivende, hvilket er afstressende for nyrerne. Du kan også spise agurk og bladselleri, da disse også virker vanddrivende.
  • Undgå gluten og mælk i minimum 30 dage for at se om det eventuelt også giver en bedring.
  • Brug en god øjencreme med sesam og mulberry der modvirker poser og mørke rander under øjnene samt agurk og kamille der køler og modvirker hævelser, som Eye repair øjencreme fra Amazing Space (OBS: Øjencremen fjerner ikke årsagen til dine hudproblemer, men afhjælper symptomerne)

Næse

Det du oplever: Tilstoppede porer, blodsprængninger, rødme, bumser
Årsag: Ubalance omkring bugspytkirtlen og hormonet insulin.
Det er typisk tegn på ustabilt blodsukker, som kan løses med kosten.

Løsning:

  • Undgå eller skær ned på sukker, kulhydrat, stivelse og mælk.
  • Spis 2 spsk fibre (for eksempel knuste hørfrø, HUSK eller chiafrø) før morgenmad sammen med 1 tsk gurkemeje og 1 tsk Inca Inchi eller hampefrøolie dagligt.
  • Spis dagligt kanel, der hjælper med at balancere blodsukkeret. (Virkelig lækkert i en smoothie med banan og peanutbutter!)
  • Drik 1 liter brændenældete dagligt. Brændenælde indeholder glucogenin, som nedsætter blodsukkeret.
  • Brug en god peelende ansigtsmaske som Miracle mask fra Amazing space, der hurtigt kan fjerne tilstopningerne i porerne (OBS: dette fjerner ikke årsagen til dit problem, men er en god quick fix så huden ikke får samlet urenheder der udvikler sig til bumser)

 

Mellem øjenbrynene
Det du oplever: Lodret rynke mellem brynene.
Årsag: Belastet lever, frustration, stress, bekymring (Jep, man kalder den 'bekymringsrynken' af en årsag!)

Løsning:

  • Meditation eller blid yoga for at slippe stress, frustration og bekymringer.
  • Spis rødbede, gojibær og spinat, der indeholder stoffet betain, der understøtter leverens afgiftning.
  • Drik 1 tsk NDS Probiotic ILD i et glas kogt afkølet vand inden sengetid. 

Masser leverpunktet der sidder brynene en gang dagligt, med cirkulære og opadgående bevægelser. 

Kinder
Det du oplever: Bylder, akne, blodsprængninger.
Årsag: Lungezonen, mangel på frisk luft, stress, dårlig blod– og lymfecirkulation på grund af dårlig vejrtrækning.

Løsning:

  • Test din vejrtrækning; bevæger maven sig ind eller ud ved indånding? Maven skal gå ud på indånding og ind på udånding. Mange trækker vejret omvendt enten på grund af af stress, eller fordi vi er blevet vant til at gå og trække maven ind. Hvis din vejrtrækning er omvendt er første skridt at øve sig i at trække vejret helt ned i maven. Øv dig flere gange om dagen, indtil det bliver en vane. Du vil se markant forskel i din hud efter nogle måneder.
  • 30 minutters motion om ugen for at få gang i kredsløbet, lymfen og få iltet cellerne.
  • Tørbørstning dagligt for at øge afgiftningen over lymfen og sætte gang i kredsløbet.

Pande
Det du oplever: Linjer, rynker eller bumser i panden.
Årsag: Dårlig fordøjelse og træg tarm.

Løsning:

  • Undgå gluten og mælk i minimum 30 dage for at se om det giver en bedring.
  • Undgå sukker, store mængder stivelse og tørret frugt.
  • Spis 2 spsk fibre (for eksempel knuste hørfrø eller HUSK) dagligt med 1 tsk gurkemeje og 1 tsk Inca Inchi olie dagligt.

Læber
Det du oplever: Tørre, sprækkede.
Årsag: Dehydrering, dvs. mangel på vand og sunde fedtstoffer.

Løsning:

  • Drik 2-3 liter vand dagligt. Den ene gerne som urtete, for eksempel brændenældete.
  • Spis 2 spsk lecithin-granulat dagligt, gerne i en smoothie. Lecithin hjælper dine celler med at holde på fugten, så det kan ses og føles på huden

 

Kærligste,
Anne-Mette

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort