Hvorfor bør man bruge skintonic?
Hvorfor egentlig bruge skintonic? Hvad er det overhovedet godt for, og hvordan integrerer jeg den i min hudplejerutine? Hvis du sidder med disse spørgsmål, så bare rolig du er ikke alene :)
Læs med her og lær om fordelene ved at benytte skintonic i din daglige rutine, og find den type, der passer perfekt til din hudtype, for at få det mest optimale resultat.
Hvad gør skintonic?
Skintonic findes i mange forskellige varianter, hvilket kan gøre det svært at finde rundt i - men fælles for dem alle er, at de effektivt fjerner rester af snavs og makeup fra ansigtet, som din makeupfjerner har efterladt, samt forbereder huden til efterfølgende pleje.
Tidligere blev skintonic ofte opfattet som et produkt med en kraftig og affedtende formel, der skulle fjerne resterne af renseprodukt og efterlade huden helt stram, hvilket ikke lyder særligt tiltalende... Men i dag er skintonics (også kendt som toners) en integreret del af mange hudplejerutiner, da de ikke kun har en rensende effekt, men nu også tilfører huden vigtig fugt. Derfor er deres primære formål nu at forbedre hudens hydrering og balance.
Hvordan integrerer jeg skintonic i min rutine?
For at integrere skintonic i din hudplejerutine, kan du følge disse trin:
- Begynd med at rense dit ansigt med en ansigtsrens, som passer til din hudtype.
- Spray din skintonic i ansigtet eller tilfør en passende mængde skintonic på en rondel
- Lad skintonic sidde på huden i et minut eller to, så det kan trænge ind i huden.
- Påfør herefter din serum
- Afslut med at påføre din foretrukne dagcreme eller natcreme for optimal pleje og hydrering.
Hvilken skintonic passer til mig?
Der findes et væld af forskellige skintonic-mærker på markedet, og det kan derfor være svært at overskue, hvilken der er den helt rigtige for dig. Men ved at vælge nogle med naturlige ingredienser sikrer du, at huden får en skønsom og effektiv pleje. Skintonic er typisk vandbaseret i konsistensen og anvendes efter ansigtsrensning. Den indeholder forskellige ingredienser, der er specifikt udviklet til at passer til forskellige hudtyper.
Anti-age/moden hud:
Denne Precious Geranium Boost – Facial Tonic Mist fra Amazing Space er en skintonic der både har fugtboostende og opstrammende egenskaber. Ved at anvende denne skintonic i form af en spray, vil du straks kunne mærke en frisk og let følelse på huden. Denne form for skintonic har også en tonende effekt og kan give din hud en sund glød og et dewy look, som er meget eftertragtet. Derudover vil din hud synes mere ensartet og smuk ud - og hvem vil ikke have det?? :)
Fedtet hud/uren hud:
Lider du af fedtet/uren hud så vil denne Citric Boost - Fresh Fruity Tonic fra Amazing Space være god for dig. Tonicen har bakteriehæmmende, poresammentrækkende og matterende effekter, og er særligt dulmende for irriteret og rødmende hud. Derudover er den utroligt fugtgivende og opfrisker huden dejligt.
Denne anbefales også til normal hud.
Tør hud:
Er du plaget af tør hud? Så vil denne Amazing Space Blossom Boost Tonic være perfekt til dig. Det er er en mild og kølende ansigtstonic, der indeholder blomstervand og essentielle olier. Den har en sammentrækkende effekt på porerne og er ideel som en fugtgivende tonic, der efterlader huden frisk og velplejet.
Hvad er forskellen på en skintonic og en toner?
Der er ingen forskel på en skintonic og en toner, da disse to er betegnelser for samme produkt.
Så det er i princippet ligegyldigt, om der på produktet står skintonic eller toner, da disse to gør den samme ting :)
Hvad er forskellen på en skintonic og en micellar water?
En skintonic og en micellar water er begge ansigtsplejeprodukter, men de har forskellige formål og anvendelser.
En skintonic er typisk vandbaseret og bruges efter ansigtsrensning for at fjerne eventuelle rester af snavs og makeup, samt forberede huden til efterfølgende pleje. Den kan også have en tonende effekt på huden og tilføre fugt.
Micellar water er også vandbaseret, men det er primært designet til at rense huden og fjerne makeup, snavs og overskydende olie. Det er ofte mildt og kan bruges af alle hudtyper
Så, skintonic er et trin i din hudplejerutine efter rensning, mens micellar water er primært rensningstrin.
Håber du er blevet lidt klogere på, hvorfor du bør bruge skintonic, og hvilke fordele det medfører :)