Trustpilot

Sådan booster du din krop med bestemte fødevarer

Har din krop også brug for et sundhedsboost? Foråret og sommermånederne er der masser af skønhedsingredienser i grøntsagsafdelingen i supermarkederne. Læs med her, hvor du vil få præsenteret seks forskellige fødevarer, der kan booste din krop på vej mod mere harmoni.

Broccoli er en superfood, der kan afgifte leveren, som ofte arbejder hårdt, hvis du lider af hudproblemer, manglende energi, overvægt eller appelsinhud. Du kan tilføje broccoli til dine smoothies ved at købe det økologisk på frost eller fryse det ned. Det smager ikke af meget, men din krop vil takke dig.

Bær, især de mørke såsom blåbær, solbær, kirsebær og aroniabær, er fyldt med antioxidanter, der styrker kroppen mod sygdomme. Disse lækre bær indeholder også store mængder C-vitamin, som hjælper med at opretholde sund hud og forhindre rynker.

LÆS OGSÅ: Opnå indre skønhed med vores Beautysuppe

Nødder og frø, såsom valnødder, mandler, hasselnødder og cashewnødder, indeholder vigtige fedtsyrer, som er nødvendige for at holde huden glat og stabilisere blodsukkeret. Mange af disse fedtsyrer danner kroppen ikke selv, og derfor er det ekstra vigtigt at få dem via kosten. 

Vandmelon er en mine absolutte farvoritter om sommeren! Vandmelon har nemlig et rigtig højt væskeindhold som faktisk formår at skylle affaldsstofferne ud af kroppen. Vandmelon er desuden mere fugtgivende for huden end vand. Så blend gerne vandmelonen og drik et glas dagligt. Det vil virkelig booste din hud i den rigtige retning. Vandmelon indeholder samtidig også beta-caroten, som er godt for huden, når den udsættes for solens stråler.  

Sådan booster du din krop med bestemte fødevarer

LÆS OGSÅ: Hvilke produkter skal jeg bruge til kombineret hud?

Søde kartofler indeholder hyaluronsyre, som er et naturligt fugtgivende sukkerstof. Det kan hjælpe med at reducere fine linjer og rynker og give huden en sund glød. Søde kartofler er også en god kilde til A-vitamin, som kan hjælpe med at bekæmpe hudorme og urenheder.

Persille har en antiinflammatorisk effekt, som kan hjælpe med at dæmpe rødme og irritation i huden. Den kan også stabilisere væskebalancen i kroppen og reducere væskeophobning. Du kan prøve at lave en lækker persillepesto med økologisk olivenolie eller drysse persille ud over din mad dagligt for at drage fordel af dens sundhedsmæssige fordele.

Velbekomme og husk at skønhed starter indefra. 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort