Se mit puslebord - alle must have produkter
Når man skal have baby for første gang, finder man hurtigt ud af, hvor meget der findes indenfor katagorien babyudstyr - det samme gælder ting til puslebordet. Man kan hurtig købe sig fattig, for tænk hvis man nu lige mangler det allervigtigste! Som kommende forældre er det godt at være så forberedte som muligt, men det kan også hurtigt gå hen og være dét der gør, at vi køber os fattige i ting vi ikke behøves. Derfor er et godt første råd - butikkerne har også åben efter baby er født, så nogle ting er også ok, først at købe når behovet opstår.
Her er en udførlig guide i hvad jeg har været glad for at have på mit puslebord, måske har du behov for flere ting, måske færre. Men her er i hvert fald min liste :)
TING DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, NÅR DU PUSLER BABY
Du kan forvente at skulle skifte ble helt op til 10 gange i løbet af et døgn. Derfor er det vigtigt, at du gør puslesituationen så nemt for dig selv og din baby som muligt. Jo mere glad og overskuds-agtig du er, desto mere påvirker det din baby positivt.
Det vigtigste er, at du har alt det, du skal bruge til at skifte ble og pusle lige inden for rækkevidde. Når der pusles på puslebordet, skal alt pusleudstyret kunne nåes med bare én hånd, så du altid kan holde den anden hånd sikkert på den søde og sprællende baby.
Samtidig bør du opbevarer det forskellige pusleudstyr på faste pladser, så du altid ved, hvor du kan finde den ønskede ting (og ser hvornår du har behov for at få vasket eller købt mere!).
PUSLEPUDEN
Pusleudstyr i form af en puslepude er helt uundværligt, for at den lille ligger blødt og rart. Vi har været glade for Leander puslepuden, og da vores første datter var helt lille, lagde vi et tæppe og derefter en stofble ovenpå den, for at den ikke var for hård. Et godt tip, er at bruge et tæppe der kan vaskes ved høje grader :)
VAND VED PUSLEBORDET
Især som helt nyfødt, var det så rart at have puslebordet lige ved håndvasken. For den nye fine hud har som oftest bedst af at blive vasket med vand, og derefter plejet med olie, fremfor at bruge vådservietter ved hver bleskift.
Kan du ikke have pusleplades ved håndvasken, kan du have lunt vand i en termokande stående ved puslebordet, sammen med to skåle til at hælde vandet op i - et til hoved-enden og et til bagenden.
BLEER
Bleer er en selvfølge at have liggede på puslebordet. vi har altid en pakke igang, og en ekstra på lager (minimum), så vi aldrig mangler. For man kan hurtigt løbe tør, med op til 10 bleskift dagligt. Vi har altid brugt engangsbleer, da det altid har fungeret godt for os, men stofbleer kan også være en fordel for nogen :)
BLESPAND OG BLEPOSER
Er noget vi aldrig har brugt! Ærlig talt synes jeg ikke en blespand lukker lugten ude, så alle vores bleer ryger direkte i den udendørs skraldespand - i en blepose.
VASKEKLUDE OG VÅDSERVIETTER
Når baby skal vaskes bagi, er det en fordel at bruge vaskeklude da disse er blide mod babys sarte hud. Du kan alternativt bruge gamle håndklæder, som du klipper til mindre firkanter. Bomuldsklude har også den fordel, at de kan vaskes og derfor bruges igen. Der er også engangs vaskeklude, men dem synes jeg godt kan være for hårde ved babys numse, og derfor noget man skal være varsom med.
Vådservietter, er faktisk dét vi har brugt aller mest - og nej ikke dem nede fra Føtex eller Rema, men vådservietterne fra Amazing Space. De er ekstrem bløde og sunde for huden. Ofte vil man tænke at vand er det mest skånsomme at bruge på huden, men efter at huden er blevet vasket tager det 4 døgn for den at nå tilbage i sin naturlige balance - vådservietterne fra Amazing Space styrker og fugter derimod hunden.
PLEJE TIL BABY
Bleskiftningen er en god anledning til at ordne den daglige pleje af baby. Her er en lille oversigt over nogle af de nyttige produkter, som jeg synes er dejlig at have tæt på, når der skal skiftes ble og nusses om baby. Samle gerne tingene i en lille kurv, som står udenfor rækkevidden af babys små og nysgerrige fingre.
- Babybørste eller blød tandbørste til at massere babys hovedbund med for at undgå arp. Er uheldet alligevel ude, kan du se hvordan problemet afhjælpes via linket herunder.
- Neglesaks med rundede ender. Når barnet er helt lille kan lange finger- og tånegle dog typisk nulres af med fingrene efter et bad. Så neglesaksen kan sagtens anskaffes en måneds tid efter fødsel
- Vaskefad. Dette kunne være et hovedhalefad eller bare en helt almindelig skål af plastik.
- Vatrondeller. Disse kan bruges til at komme ind i kroge og mellem de små babydeller med, og undgå sår i folderne.
- Næsedråber til næsen når baby er forkølet. Dråberne hjælper med at opløse hårde bussemænd og kan åbne op for luftvejen via næsen. Næsedråberne kan være guld værd, da de lindrer babys vejrtrækning gennem næsen, hvilket igen gør det nemmere, når der skal ammes.
- En næsesuger hvis baby er forkølet, og snottet rigtigt sidder fast.
- D-dråber. Dette er tilskud af D-vitamin, der styrker dannelsen af babys knogler og kroppens immunforsvar. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du giver dit barn D-vitamin fra ca. 14 dage efter fødslen og indtil dit barn er 4 år gammelt.
- Et termometer kan være en god ting at have til at måle babys temperatur, hvis han eller hun bliver syg.
- Håndservietter til dig selv. Håndservietter er godt at have ved puslebordet, så du kan afspritte dine hænder. Der har jeg altid disse fra Amazing Space liggende.
BABY HUDPLEJE
Brugen af diverse salver, cremer og babyolier er godt for at holde din babys fine og sarte hud sund og rask.
Her er min liste over de bedste cremer og salver at have ved puslebordet (og i pusletasken), hvis baby skulle få brug for dem:
-
ECO-BABY S.O.S – BUTTOM CARE er godt at have stående i tilfælde af rød numse på baby. Buttom care kan også være godt mod mindre udslæt eller rødmende hud, og kan derfor være en god ide altid at have ved puslebordet.
- Babyolie og creme kan være gode at have klar til tør hud. Babyolien kan modvirke arp, og er god at bruge i badevand og fedtcremen kan være god til tørre kinder. Creme er særligt vigtigt, efter du har badet dit barn, da vandet kan have en udtørrende effekt på den bløde og sarte babyhud.
TØJ
Jeg har arrangeret alt tøj lige ved puslepladsen, sådan at jeg kan nå det hele altid - både bodyér, bukser, strømper, futter, hagesmæk osv. Det er mange gange dagligt vi har og stadig skifter tøj, så det er rart at det altid er tæt på, så baby ikke bliver kold.
LEGETØJ
Legetøj er en anden slags nyttigt pusleudstyr, som man bør have liggende ved puslebordet. Legetøj kan nemlig bruges til at underholde og distrahere baby, så han eller hun forholder sig i ro, når der skal skiftes ble.
Når baby er helt lille, er det bedste 'legetøj' dig selv. De ligger og kigger på dig, og har en hyggelig stund med øjenkontakt til dig, du kan eventuelt synge en lille sang for baby.
Når baby når en hvis alder, vil baby gerne holde ved noget - her har d-dråberne været et hit, eller en fin lille rangle.
NATLAMPEN
En natlampe er den første tid uundværlig. Vi havde en lyskæde, der lige gav lys nok til at vi kunne klare opgaven, men alligevel så dæmpet, at baby ikke vågnede alt for meget af skarpt lys.
Jeg håber du kan få noget ud af listen her. Husk på, at det er hvad vi har nydt godt af, og derfor ikke sikkert du skal have det samme - måske har du brug for mere eller mindre. Men listen er lavet fra det virkelige liv, hvor alting har skulle køre så let som muligt :)
Held og lykke med projekt puslebord
Kærligste,
Anne-Mette